3 ting der både kan pynte og være med til at dæmpe støjen i din bolig

Hvis du er træt af støj, som kommer fra naboen eller ude fra gaden, skal der faktisk ikke meget til, før du er af med problemet. I mange tilfælde kan du dæmpe lyden blot ved at hænge ting på væggen – og en del af dem pynter og gør tilmed din bolig mere hyggelig.

Støj kan være en sjov og attraktiv ting, når du selv kan regulere den med en volume-knap på dit anlæg. Det er dog ikke helt så hyggeligt, hvis ikke selv du har mulighed for at kontrollere støjen, fordi den kommer fra gaden, naboen eller andre støjende elementer i nærheden af din bolig.

Det er nemt at slippe af med støjgener

Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at slippe af med støjen – og du er bestemt ikke nødt til at leve med den. Der findes masser af tricks, du kan gøre brug af, når du vil lægge en dæmper for støjgenerne.

Hvis du ønsker inspiration til, hvordan du lydisolerer din bolig, så du ikke behøver at leve med generende støj, får du her 3 forslag til ting, der virker lydisolerende og samtidig gør din bolig mere hyggelig. Du behøver nemlig ikke at investere i professionel lydisolering for at skabe et mindre støjende miljø.

#1: Brug en bogreol til lydisolering

En bogreol er både hyggelig og praktisk, da du kan stille bøger og andre genstande i den. Det er dog ikke den eneste fordel, der er ved en bogreol – den virker lydisolerende for rummet, den er placeret i, hvis den er tætpakket.

Du bør derfor så vidt muligt undgå, at der er tomme pladser i den, hvis den skal virke lydisolerende. De vil blot tjene som smuthuller for den generende støj, hvorfor du bør fylde alle hylderne i bogreolen ud med bøger, hvis du har nok.

#2: Gulvtæpper lægger en dæmper for støjen

Gulvtæpper er med til at lægge en dæmper for støjen. Det gælder både for den støj, du selv laver, når du går rundt, men også for den støj, som kommer udefra. Hvis ikke du vil dække hele gulvet med gulvtæpper, kan du i stedet investere i et par løse tæpper med høj luv.

Det kan eksempelvis være marokkanske berber-tæpper, som er lavet af farvestrålende stof, som primært stammer fra genbrugsmaterialer. Uanset hvad vil du opleve, at rummet bliver mindre støjende, hvis du lægger tæpper på gulvet, omend nogle er mere effektive til formålet end andre.

#3: Hæng billeder op på væggen

Hvis du har en bar væg, vil lyden nemt kunne komme igennem den, ligesom den vil reflekteres på væggen, hvis det larmer i din bolig. Derfor kan du med fordel hænge billeder op på din bare væg, som både pynter og virker lydisolerende.

Du vil opleve, at lyden ikke runger helt så meget i din bolig, som hvis du har bare vægge. Jo flere billeder du hænger op, desto mere isolerende vil det virke. Der er altså god grund til at investere i kunst og pynt til væggene.

Find flere flotte ting der kan dekorere dit hjem her.